Hvad ved de unge mennesker egentlig om det tøj, de køber? Hvem har syet det, under hvilke vilkår – og hvad sker der med det, når de ikke længere bruger det?
Fast fashion og overforbrug fylder mere end nogensinde, og vi bliver konstant fristet til at købe billigt og hurtigt, uden at tænke over de sociale og miljømæssige konsekvenser.
Dette foredrag er en øjenåbner for de fleste. Det viser, hvor tæt forbrug, modeindustri og ulighed hænger sammen – og hvorfor fagbevægelsens arbejde stadig er afgørende, når man hører om mennesker, der slider under urimelige forhold for at holde tempoet i produktionen, mens vores forbrug bare vokser.
FH Østjylland inviterer derfor FH-medlemmer og deres teenagere til et spændende foredrag Fra genbrug til affald. Men du er selvfølgelig velkommen, selvom du ikke har en teenager med 😊
Foredraget slutter med en åben paneldebat om vores fælles tøjforbrug, modereret af den skarpe komiker Victor Lander.
Panel:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Dansk Industri (DI)
Dansk Erhverv (DE)
Vidste du at?:
- Hver dansker køber hvert år 16 kg nyt tekstil
- Tøj og tekstil udgør den fjerde største miljøbelastning i Europa
- 10% af vores genbrugstøj går til vores genbrugsbutikker
- 4-5% havner i Østeuropa
- 80-85% ender i det Globale Syd
- Vi afleverer vores aflagte tøj i genbrugscontaineren i den tro at der er nogen der får vores tøj, dem der er i nød. De skal købe det, det er big business
- Op til 40% af vores genbrugstøj havner på lossepladsen, da det er ødelagt eller ikke er egnet tøj til de varme lande
- I Accra, Ghana ender det på en 6 km lang losseplads hvor regntiden skylder tøjet ud i vandet.